Ole Kirk's Fond

Det er med stor glæde, at vi i dag modtog støtte fra Ole Kirk's Fond. Vi vil gerne sende en varm tak for, at I ønsker at støtte projektet.

Endnu en onsdag

Så blev det endnu engang onsdag. Efterårsferien havde frembragt nogle (måske) geniale ideer. Disse blev debugget mandag og tirsdag, så dagen bød på optimering, optimering og endnu mere optimering. Robotten har nu lært at køre hurtigere, armen suser afsted, og der bliver skudt genvej flere steder. Desuden kan robotten nu løse hele banen. Det tager dog stadig langt over de 5 minutter vi har til rådighed.

At få robotten til at køre hurtigere lyder måske simpelt og ligetil. Her skal det dog bemærkes, at vi kæmper med en motor implementering, der kunne ønskes bedre. Vi kan desværre ikke ændre hastigheden uden at kalde fuld stop, hvilket ikke er specielt praktisk. Så lige nu bliver der lavet hjulspin for alle pengene. Desværre oplever vi også af og til, at motorer laver en speciel "dans". Desværre koster det sekunder og gør intet godt.

På nuværende tidspunkt kan vi desværre langt fra løse hele banen på fem minutter. Desværre kan vi ikke finde ét sølle klip fra andre hold, så vi har ingen ide om hvor godt de klarer sig. Vi tager en lille chance; så her er en lille film du kan fornøje dig med. Af sikkerhedsmæssige årsarger kan vi på nuværende tidspunkt ikke ligge mere ud, da kinesiske spioner helt sikker følger med. 

De glemte motorencodere

Engang tilbage i august, eller noget i den stil, fik vi to store kasser fra USA. Begge fyldt med det bedste Tetrix grej fra Pitsco, som man kan forestille sig. Desværre var der dog ingen motorencodere med i pakken. Det havde ellers givet os mulighed for, at få robotten til at køre en given distance, og dermed gøre navigationen til et mindre problem.

Efter at have forsøgt med alternative metoder et par uger, besluttede vi at finde nogle hundeøjne frem, og spørge Søren Poulsen (AU-mand der sidder tungt på pengekassen), om han ikke kunne sponsorer et sæt til os. Nogen tid efter kom der en pakke fra USA, og robotten kunne nu sættes til at køre en given distance (så'en nogenlunde da, java implementeringen er rimelig ringe.....)

Tiden gik. På et tidspunkt i denne uge har Ole Caprani så ryddet lidt op (jep, det lyder måske lidt urealistisk). Her fandt han ikke mindre en fire motorencodere, der alle lå lige så fint i en kasse fra Pitsco, sendt samtidig med alt det andet grej. Super!

Her ses en motor med encoder.

Bali

Vi har set lidt i nogle gamle Indonesiske bøger. Her har vi læst, at en tur til denne smukke vulkan, med ens robot, vil give stort held i fremtidige konkurrencer. Vi har derfor besluttet, at tage afsted et par dage før konkurrencen for at nå til Bali. Her vil vi bestige vulkanen og bringe vores robot evig lykke.

Denne del af turen har vi dog måtte betale af egen lomme. Men hvad gør man ikke for vinde? Desuden koster en retur billet fra Jakarta til Denpasar (hovedbyen på Bali) ikke mere end en retur fra Aarhus til København med DSB.

Onsdags date

Så blev det tid til endnu en "onsdags-date". Denne gang havde vi fokus på navigation. Så nu har robotten lært at køre til og fra det gule waypoint. Desuden har vi rettet diverse småfejl. Vi kommer tættere på noget der dur!

Men langt fra noget, der er klar til at blive vist frem i jakarta. Men der er lang tid igen.

WRO Denmark 2013

Så blev det lørdag den 5. Oktober, hvilket betyder Dansk finale i World Robot Olympiad. Vi havde brugt det meste af fredagen, som hjælpere, for at få hele showet sat op. Derudover havde vi også tilkæmpet os et lille hjørne, hvor vi kunne stå med vores Mars bane samt robot. Mere om det senere.

Lad os starte med Regular, som i år går ud på at køre ud til Komodo øen, samle nogle æg (bolde) op, og lade nogen i anden farve ligge. På forhånd var vores rejsevenner fra sidste år stor favorit. Men konkurrencen tog en drejning, de nok ikke havde forventet. Et helt ukendt hold fik samme antal point som dem i finalen, hvor begge hold havde hurtigeste tid på 9 sekunder, hvilket betød omkamp. I omkampen lavede favoritternes robot en fejl, hvilket gjorde, at den kun fik 80 ud af 100 mulige point. Skidt, meget skidt! Outsiderne havde nu alle muligheder for at vinde.... Hvis ellers de havde formået at starte det rigtige program!! Men det gjorde de ikke, hvilket betød at robotten kun fik 75 point, og deres ellers stensikre sejr, samt en tur til Jakarta forsvandt ud af hænderne på dem. Så vi ses i Jakarta: Emil, Peter og Michael!

Spændende var det også i årets open, hvor vi (altså skribenterne af denne blog), efterhånden er garvede deltagere. Her var det mere eller mindre dødt løb mellem fem hold. Fælles for dem alle skal nok siges, at der er et stykke vej til en top 3 i Jakarta. Men med en hel måned kan man jo nå at bygget det vildeste, hvis man da har tid og lyst til det. Vi glæder os til at møde jer i Jakarta Hjørring folk :)   - Vi kender ikke deres navne.

Nu til det 'vigtigeste': College. Vi fik kørt lidt rundt på banen under finalen. Vi fik også fortalt til en masse dejlige mennesker, hvad vi går og roder med. Desværre har denne konkurrence dog ikke helt samme wauw-effekt som et flyvende Luftskib, eller en human sized kryds-og-bolle robot. Til vores store forskrækkelse fandt vi også ud af, hvor svingende målingerne fra kompasset fra HiTechnic er, hvilket er meget katastrofalt, da det er hovedstenen i vores navigation. Da vi i første omgang forsøgte at køre på banen, kunne robotten slet ikke finde rundt. Efter forskellige justeringer af banens placering, software og hardware, lykkedes det dog for første gang at lade robotten løse 2/3 af banen på helt egen hånd. Den sidste 1/3-del er ikke færdig programmeret endnu.

Endnu engang: Tillykke til de to vinderhold! Vi glæder os til at se jer i Jakarta.